Tig og tegn krydsning

Tid og tegn, Vendsyssel Kunstmuseum, 23.marts – 23.juni 2013

By Malene Hartmann, 10. December 2014

Jubilæumsudstillingen er et møde – et møde mellem værker fra Vendsyssel Kunstmuseums samling og en gruppe inviterede billedkunstneres. Samlingen sættes i spil – aktualiseres, undersøges og udfordres. Og nye sammenhænge, fællesskaber og modsætninger opstår i dialogen værkerne og kunstnerne imellem.
Vendsyssel Kunstmuseum blev stiftet ud fra et ønske om at skabe en kunstnerisk værdifuld samling af nyere dansk kunst med særlig hensyntagen til arbejder af kunstnere med tilknytning til Vendsyssel – et formål som museet fortsat arbejder efter. Vendsyssel Kunstmuseums samling er mangfoldig. Den er både geografisk forankret og har et udsyn, der rækker langt udover landsdelen.
Endvidere er samlingen karakteriseret ved flere gennemgående motiver, udtryk og temaer som landskab, portræt, form og farve, identitet og lokalitet – karakteristika, som de inviterede billedkunstnere, på forskellig vis og på tværs af tid, forholder sig til i deres egne værker.
Billedkunstnerne repræsenterer hver især forskellige udtryk indenfor maleri, grafik, skulptur og installation, ligesom de repræsenterer forskellige generationer. Feltet spænder fra de mere kendte og veletablerede, over de forholdsvis nyuddannede til den helt unge generation af billedkunstnere, der står på spring fra akademiet. Udstillingen er kurateret af billedkunstner Svend-Allan Sørensen.

Gitte Bach (f. 1970)
Milena Bonifacini (f. 1963)
Dorte Buchwald (f. 1973)
Malene Hartmann (f. 1974)
Søren Jensen (f. 1957)
Søren Martinsen (f. 1966)
Knud Odde (f. 1955)
Daniel Svarre (f. 1976)
Ida Sønder Thorhauge (f. 1990)

Vendsyssel Kunstmuseum
P.Nørkjærs Plads 15
Hjørring