Gruppeudstilling på Nordic Contemporary Art Center i Xiamen i Kina kurateret af Tine Hecht-Pedersen i samarbejde med Else Marie Bukdahl og Mette Vangsgaard.
“De udstillede værker forholder sig til det relationelle forhold mellem krop og sind med afsæt i kinesisk filosofi og den amerikanske filosof Richard Shustermans “soma-æstetik”. Shustermans tanker går kort fortalt ud på at påvise, at alle oplevelser og erfaringer har et kropsligt fundament og formidles gennem sanserne. De udstillende kunstnere har omsat temaet ud fra deres individuelle tilgange og inviterer på forskellig vis beskueren ind som medskaber af kunstoplevelsen.” (Lisbeth Bonde).
Følgende kunstnere udstiller: Frans Jacobi, Jesper Dalgaard, Pernille Priergaard Worsøe, Tine Hecht-Pedersen, Mette Vangsgaard, Malene Hartmann, Michael Hansen, Jeanette Land Schou, Jenny-Marie Johnsen, Tine Jakobsen, Bendt Ulrich Sørensen, Nils Viga Hausken og Tong Wang.