Malene Hartmann

  • Parterre, Byens Kro, 8.9 – 5.10.2021

    Parterre, Byens Kro, 8.9 – 5.10.2021

    Velkommen til fernisering onsdag d.8.9 kl.17-

    PARTERRE er en udstilling med linoleumstryk og collage. Værkerne er hybrider, der tager udgangspunkt i haven som et sted for forskellig dyrkning og vækst og den muld og cyklus det hele forudsætter. Udstillingen er et samarbejde mellem Malene Hartmann og Gitte Bach. 

    Værkerne handler om havens mange former. Haven er et stykke menneskabt kultiveret natur og er udformet meget forskelligt, alt efter hvilket formål og hvilken funktion den har. Et fællestræk for haven er, at den er et tilrettelagt møde med naturen.

    Collagerne er bygget op lag på lag af fejltryk fra linoleumstrykningen. De henviser til havens mange niveauer af jord, blade og planterester samt den tilbagevendende proces der foregår gennem årstiderne i haven. Visne planter bliver til ny frodig muld, ligesom restmaterialet fra trykprocessen sættes sammen og danner et nyt billede.

    Gitte Bach og Malene Hartmann har udstillet fællesværker under navnet magi siden 2007. Sammen har de stået for udsmykningen af Beskæftigelses- og Socialforvaltningen  i Odense. Begge er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi.

    8.9 – 5.10. 2021
    Byens Kro, Møntergade 8, København
    Åbningstider: mandag-lørdag kl.15-02, søndag lukket

  • Vinterflimmer – anmeldelse af Torben Sangild i Politiken

    ”…LIGE SÅ ENIGE var vi om, hvilket værk der var højdepunktet, nemlig Malene Hartmann og Mette Vangsgaards fantastiske skyggetog. Det er et elektrisk modeltog, der kører rundt på en stor bane med en kraftig lommelygte spændt på taget. Rundt om banen er en række ’skulpturer’ af plasticting, især køkkenredskaber – bøtter, kopper, bestik og den slags. Pointen er nu, at når toget med sin lygte lyser på dem, kaster de på væggen store skyg- ger, som ligner bylandskaber og mærkelige bygninger. Og fordi toget hele tiden er i bevægelse, er skyggerne det også: De vokser frem, vokser sig større og forsvinder pludselig ud til siden, idet toget tager et sving for at kaste nye skygger på en anden væg. På trods af en fejl, som gjorde, at toget stoppede på et bestemt sted i hver runde og skulle flyttes videre frem, var det en magisk oplevelse for både børn og voksne.

    Selv om der er tendenser til et tema om vintersollys, skygger, sne – er det ikke konsekvent gennemført på udstillingen, der med enkelte undtagelser er mere sansning end indhold, og eftersom skolebørn fodres med indhold dagen lang, er det et fint valg at lave en sanselig udstilling, man kan tage med sig ud i decembers lange skygger.”

    Torben Sangild, anmelder og forfatter
    Anmeldelse af værket “Vinterflimmer” i Politiken 23.12.2014

  • 5.nat

    5.nat

    50 x 70 cm
    Akryl på lærred
    2020

  • Ud af tågen

    Ud af tågen

    130 x 90 cm
    Akryl på lærred
    2020

  • I hegnet

    I hegnet

    50 x 70 cm
    Akryl på lærred
    2020

  • Foldet landskab

    Foldet landskab

    2 x 150 x 150
    Akryl på træ
    2020

  • Refleksion

    Refleksion

    90 x 130 cm
    Akryl på lærred
    2020

  • Wua-hou

    Wua-hou

    70 x 50 cm
    Akryl på lærred
    2020

  • Terræn

    Terræn

    90 x 130 cm
    Akryl på lærred
    2020

  • Rod i Norden, Kunstcentret Silkeborg Bad, 12.9 – 13.12.2020

    Rod i Norden, Kunstcentret Silkeborg Bad, 12.9 – 13.12.2020

    Intet har ændret sig, og så dog. Kunstnerne bag den nye udstilling Rod i Norden viser geografisk udsyn, nysgerrighed og generøsitet ved at invitere ligeså sprællevende nordiske kolleger ind i en fælles undersøgelse, hvis fysiske form udgøres af denne udstilling og en tilhørende publikation.
    Der var faktisk et før. For snart 12 år siden kiggede kunstnerne Gitte Bach, Vibe Bredahl, Malene Hartmann, Knud Odde og Svend-Allan Sørensen bagud i tid og inddrog kunst af for længst afdøde kunstnere, overfor hvem de har kollegial respekt og finder inspiration til deres bearbejdning af forholdet kultur/natur. Rod i Naturen hed denne første udstilling.Jenny Hampe (US, NO), Elina Länsmann (FI), Anker Mortensen (FO) samt Kent Iwemyr (SE) er inviteret med som gæster på Rod i Norden.
    Med den aktuelle undersøgelse er objektivet på natur/kultur mere præcist rettet ud i randzonen, idet kunstnerne deler en særlig interesse for dette terrain vague, som hverken er det ene eller det andet.
    Kunstnerne har indbyrdes noteret sig en fælles rod i og interesse for nordisk tungsind, for forskellige ambivalenser i mødet mellem natur og kultur. Flere af dem er tillige optagede af menneskets mere mystiske identitet – sammenfattet i det freudianske begreb ’das Unheimliche’. Tillige træder et perspektiv frem som blandt andet handler om rødder og længsel. Længsel efter at komme ud, væk og hen til et ukendt – men dragende – andet.
    Udstillingen ledsages af en bog med samme titel, der viser et fyldigt værkudvalg samt tekster af Iben From, direktør KunstCentret Silkeborg Bad og af forfatter Gitte Broeng.

  • Place Vendôme

    Place Vendôme

    Linoleumstryk
    100 x 70 cm
    2019

  • Herculanum

    Herculanum

    Linoleumstryk
    22 x 22 cm
    Oplag: 15
    2019