En skov af tryk – Danske Grafikere, KunstCentret Silkeborg Bad, 16.januar – 11.september 2016

By Malene Hartmann, 30. januar 2016

“EN SKOV AF TRYK – Danske Grafikere på KunstCentret Silkeborg Bad.
Udstillingen består af individuelle værker, der sammen udgør et stort kunstværk. Et greb der netop kan lade sig gøre fordi Danske Grafikere er en forening af professionelt arbejdende kunstnere. Den indholdsmæssige idé for værkerne er selvet kontra det globale.

Papiret er det bærende i udstillingen og de grafiske værker udstilles hængende frit i rummet uden indramning som lange baner af papir fastgjort på udspændte wirer. En grafikskov hvor lyset spiller mellem ”bladene”. Både den naturlige og kunstige belysning vil fremhæve papirets iboende lethed og tyngde. Grafik er smukkest uden indramning.
Udstillingen viser grafikerens arbejde på og med papiret – lange, tynde baner kinesisk Wenzho-papir. De grafiske teknikker beskrives ved opslag på væggene i form af plakater, der hver især beskriver en grafisk teknik.
Et kompendium om grafiske teknikker publiceres til udstillingen (…)”

Jeg udstiller både et eget linoleumstryk og linoleumstryk lavet i samarbejde med Gitte Bach og Hanne Ravn Hermansen udført under et residency på Statens Værksteder for Kunst.

DG_invitation_valgt

KunstCentret Silkeborg Bad
Gjessø 40
Silkeborg
www.silkeborgbad.dk