Udstillingen “Passage” er inspireret af arkitektoniske udforskninger af rumdannelser samt af forfatteren Virginia Woolfs skriveteknik ”Stream of Consciousness”.
Kunstnerens værker er åbne, rummet er aldrig statisk, der er hele tiden overlapninger, flere horisonter og vævede betydningslag. Hos Hartmann er figurationen camoufleret, hendes måde at arbejde med farver og struktur giver en oplevelse af billeder der flimrer. Der er antydninger af personer, men også veje og ruter, tankebaner og vildveje ud og ind af billedet.
I sin kunstneriske praksis er kunstneren optaget af det at være til stede og fraværende på én og samme tid, og af en vekslen mellem fylde og tomhed, figuration og non-figuration. På udstillingen viser Hartmann en række tegninger, malerier fra serien “De vokser i mit hoved” samt en serie collager med titlen “Passage”.
Galerie Zenit
Sølvgade 22
1307 København K
Tirsdag – fredag kl.13-17
Lørdag kl.12-15